AtlantikWall.dk

Genveje

Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Hjem Nyheder 2. verdenskrig AtlantikWall Regelbau Galleri Video Links Ordliste Om

Generelt om atlantvolden i Danmark

Generelt | Danmark | Forsvarsenheder | Radar | Batterier

Hjem -> AtlantikWall -> Danmark

Den danske fæstning

Bygningen af det danske kystforsvar begyndte umiddelbart efter invasionen(Operation Weserübung) i Danmark d. 9 april 1940 - Allerede d. 12 April startede værnemagten med at anlægge M.K.B. 1./118 batteriet lige syd for Hansted "bjerget".

1./MAA 118 Hansted Hanstholm 3. kanonstilling

1./MAA 118 Syd for Hanstholm. Den var bevæbnet med en 17cm SK kanon.
Der var ialt 4 stillinger som denne i dette batteri (Marine Artillerie Abteilung)

Et af de første store batterier var 38cm batteriet (M.K.B. 2./118) i Hansted, som man startede med at bygge allerede i 1940, samtidig med et søsterbatteri i Krisitansand i det sydlige Norge. Dette skulle blokere indgangen til Skaggerrak og videre ned til Østersøen. Dette kunne dog ikke helt lade sig gøre da kanonerne ikke kunne "nå helt sammen". Det var et par kilometer i midten af Skagerrak som ikke kunne dækkes, samtidig var kanonstillingerne åbne og ret ubeskyttede mod bombetogter fra allierede maskiner. Derfor lavede man også et minefelt i Skagerrak som skulle forhindre allierede skibe i at passere.

Udenfor Hansted opførte man mindre kystbatterier omkring vigtige havne som Esbjerg, Thyborøn, Skagen og Frederikshavn.

Den stigende trussel fra de allierede mod den danske vestkyst blev bekræftet i et engelsk luftangreb i Norge. Herefter blev det besluttet af forstærke forsvarslinjen i Danmark. Der skulle opføres 10 batterier, tilhørende hæren (Heeres Küsten Artillerie Regiment 180) udstyret med franske 10,5cm kanoner. Der skulle placeres 6 stk på Vestkysten og resten på andre vigtige steder. De stod klar i juni 1941

Efter at Operation Barbarossa (Angrebet på Sovjetunionen 22. juni 1941) var begyndt blev det dog i efteråret besluttet at de sidste 4 skulle flyttes til Vestkysten, da man ikke så angreb fra den kant sandsynligt længere.

Da bygningen af stillinger accelerede, oprettede man i 1942 et uafhængigt fæstnings-ingenør-mandskab for Danmark, med hovedkvarter i København. I Januar 1944 flyttede man dette til Århus og igen til Silkeborg i august samme år. Til dette hørte to fæstnings-ingenør-grupper, en til hæren og en til marinen, ligesom der var et kontor til luftvåbnet i Struer og en betaljon i Varde.

Efter at ingenør-mandskabet var på plads planlagde man opførelse af følgende:
- 4 forsvarsområder i Esbjerg, Grove, Ålborg og Hansted
- 4 støttepunkt-grupper i Blåvandshuk, Thyborøn, Skagen og Frederikshavn (Ca. 15 strongpoints)
- Kommandobunker til værnemagten i København (senere Silkeborg)
- Kommandobunker til flåden i Århus
- Kommandobunker i Grove til flyvevåbnet (Gyges)

Fra 1943 betragtede den tyske værnemagt Atlantvolden som en "udviddet AtlantikWall". Alle konstruktionsprincipper blev fra dette tidspunkt udført helt ud i enkelthederne.

Yderligere 11 HKAR batterier og enkelte MAA batterier, blev bygget dette år - så der var ca. 20 batterier i begge "lejre".
Kanonerne blev nu placeret i "huse" istedet for åbne stillinger, det begrænsede så dog skydevinklen til maksimalt 120°.

Den danske kommandør for ingenør-tropperne havde nu det fulde ansvar for bygningen af fæstninger i hele Danmark.

ekka krp gyges bunker 1137 bk1137 gefechtstand

Kommandobunkeren "Zentralgefechtstand Gyges" som blev opført i Grove var en af 6 bunkere som koordinerede det tyske luftforsvar. I dag bruges bunkeren af NATO og er central for luftforsvaret i Danmark og Nordeuropa.

Efter at støttepunkterne var blevet etableret med de vigtigste enheder skulle man have udfyldt de resterende "huller" med bunkere/enheder.
Det kneb med mandskab og den øverste ledelse i værnemagten havde den holdning at man skulle gøre brug af civile i arbejdet også, hvad enten de ville frivilligt eller ej. Kommandøren for "Wehrmacht" - General von Hanneken og Rigskommisær Dr. Best. var imod brug af civile.
Ved at hæve lønningerne og andre foranstaltninger lykkedes det dog at skaffe 15.000 frivillige arbejdere.

Den første fase i udfyldningsbygningen mellem styrkepunkterne byggede man forsvarsbunkere af ikke armeret beton.
Fase to, primært sat i gang efter besøget af feltmarshal Erwin Rommel. Han mente at forsvaret ikke var tilstrækkeligt, selvom folkene som var på stedet skulle flyttes længere ud mod kysten. Han anbefalede at bruge mere passiv forsvar, så som minefelter, pigtråd og andre forhindringer imod et evt luftbårent angreb.
Derfor blev en 2. Stellung påbegyndt bag 1. Stellung for at stoppe evt. gennembrudte forsvar, men den blev kun fuldt udviklet de steder hvor man forventede et angreb.

Visitationen viste også hvor svagt forsvaret i Danmark var. Fæstningerne var bygget godt - som de skulle, men tropperne var for det meste ukvallificerede. De tilhørte reservedivisioner
Samtidig var bevæbningen ikke tilstrækkelig. Det ses tydeligt da de allierede kunne erobre det noget stærkere forsvar i Frankring på kun én dag. Derfor er det mest sansynligt at man ikke ville have kunnet modstå en invasion i Danmark!

11/07-2024