LAB | Under krigen blev der blokeret for importen af varer og industrimaterialer, så der var mangel på stort set alt. Man måtte derfor indføre rationering på de fleste hverdagsvarer, og erstatninger for varer som ikke kunne importeres - så som kaffe, krydderier mv. Man var også nødt til at genbruge alt hvad der kunne genbruges. De arbejdsløse som ikke havde fået noget arbejde i f.eks. tørvemoser og brunkulslejre kunne tjene lidt penge ved at indsamle alt det “spild”, som kunne genbruges. De som samlede ind til genbrug kaldte man spildsamlere, og deres slogan var “Spild er ikke Spild – naar Spildindsamlingen faar det”. Det var Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (LAB) som stod bag dette projekt. | |