| Ord |
Beskrivelse |
Mere information |
| Tbkts.K. | Tysk forkortelse for en kanon som oprindelig blev designet til torpedo-ubåde. | | | Telerør | Simpelt kommunikationssystem med et rørsystem, der
transmitterer samtalen - fx mellem en tobruk og selve bunkeren. Det samme system kendes fra ældre skibe, hvor et rør går fra broen til maskinrummet fx. | | | Tirpitz-stillingen | Tirpitz-stillingen bestod af to bunkere, som var en del af Atlantvolden, som den tyske besættelsesmagt opførte langs Nordsøens kyster. Den ene ligger på Tane Hedevej i Blåvand og den ande lidt mere nordlig, og det ene er nu oprettet som museum.
Udstillingen på museet fortæller om Tirpitz-stillingens tænkte rolle i det tyske kystforsvars - Atlantvolden. I udstillingen som bla. er placeret under glaskuplen over hullet, som ellers ville være fyldt ud af selve kanonlavetten. Her findes forskellige arbejdstegninger, fotografier, en model af stillingen, plancher og erindringer mv. I to af de gamle ladningsmagasiner er der oprettet biografer, hvor der fremvises film om stillingen.
Efter planerne skulle den fuldt udbyggede stilling have bestået af 13 bunkere udover de to kanonbunkere:
1. To ammunitionsbunkere
2. En ildledelsesbunker
3. To delingsbunkere med antiluftskyts
4. Seks mandskabsbunkere
5. To svære antiluftskytsbunkere
Tirpitz-stillingen blev iværksat af feltmarskal Erwin Rommel.
Arbejdet på de to kanonbunkere begyndte i juli 1944, og stillingen skulle være operationsklar til september 1945. Derfor var bunkersbyggeriet ikke afsluttet ved befrielsen 5. maj 1945; bl.a. lå de fire kanonrør og ildledelsesmateriel på Guldager Station ved Esbjerg. Grunden var, at broerne i Varde ikke kunne bære de 111 tons tunge kanonrør.
Efter krigen blev udrustning, materiel og inventar, der var bestemt til bunkerne, solgt, skrottet eller fjernet. Området blev ryddet i videst muligt omfang, og de tidligere forhold blev gradvis retableret.
Som en form for krigsbytte lå et af de fire 111 tons og 19,63 meter lange, tyske skibskanonrør i Tøjhusmuseets gård indtil maj 2005, hvorefter det blev flyttet til Museumscenter Hanstholm.
Kanonbunkeren skulle have været monteret med 2 stk. 38 cm kanonrør, monteret i dobbeltaffutage på et pansertårn. Rørene var oprindelig udviklet til slagskibe af Bismarck-klassen. Skudkadencen for kanonen var på 2 skud i minuttet pr. rør, altså 4 i minuttet for et enkelt tårn. Den forventede levetid for et enkelt kanonrør blev beregnet til ca. 250 skud, før selve riffelgangen i røret var slidt op og således skulle udskiftes. Uden for bunkeren og i selve indgangen ligger der stadig nogle af de udskiftelige segmenter, som riffelgangen var opbygget af.
Med en pansersprænggranat på 800 kg havde kanonen en rækkevidde på 42 km.
Med en lettere pansergranat på 495 kg øgedes rækkevidden til 54,9 km. | Klik her | | Tobruk | En observationspost/ringstilling. Den ses oftets hbor den er bygget sammen med en eksiterende bunker, fx hærens model 622.
Posten var bemandet med en soldat, med eller uden maskingevær. Enkelte bunkere har to stk tobruks. Det mest normale er dog kun én på højre eller venstre side af indgangen/ene. | |
|
